byCRM er design for den stilbevidste kvinde, der ikke hopper på Kejserens nye klæder.
Tøj må meget gerne være moderne – men hvis det ikke gør noget godt for os og vores figur, er det bare ikke godt nok.


Christine Riekehr Møller er vokset op i modebranchen. Hun er egentlig civiløkonom og drev Ann Wibergs engros linie samt fire af hendes butikker i samme navn. Men da Ann pludselig holdt op med at tegne stangtøj i 2005, måtte Christine finde på noget i en fart – og så lavede hun sin egen kollektion.

byCRM er klassisk, enkelt og multifunktionelt tøj, som kan sættes på flere forskellige måder og dresses op eller ned til enhver lejlighed – og bruges i mange sæsoner.
Tøjet kan opleves her på webshopen eller i byCRM Designstudio butikkerne Volden 10 -12, Latinerkvarteret, 8000 Aarhus C.